PrintKiratin foretager bekæmpelse af Muldvarpe
Ønsker du yderligere vejledning om bekæmpelse af skadedyr er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon 70 27 37 88 eller bliv ringet op ved at klikke her.Muldvarpe
Om Muldvarpen (Talpa europaea)
Biologi og adfærd
Muldvarpen findes de fleste steder i Danmark - Bornholm, Møn, Samsø og flere mindre øer er dog gået fri - og den er et af de mere særprægede dyr i vor fauna. På grund af sit sorte dæmoniske ydre og sin underjordiske levevis har den spillet en rolle for folketroen og -medicinen. Skulle man f.eks. se spøgelser ved højlys dag, var det muldvarpeblod, som skulle smøres over øjnene!
Muldvarpen hører, ligesom pindsvinet og spidsmusene, til gruppen af insektædere. Tilpasningen til den specielle underjordiske levevis viser sig blandt andet i kropsformen, i de skovlformede forlemmer og i de små øjne, der er helt skjult af pelsen og antagelig kun kan skelne lys fra mørke. Af andre sanser er lugtesansen veludviklet, ligesom følesansen spiller en stor rolle for muldvarpen. Hovedføden er regnorme, men muldvarpen fortærer også store mængder insektlarver.
Muldvarpen tilbringer langt den meste tid under jorden, dels med at afsøge gangsystemet for bytte, dels med at grave nye gange. Begge køn har sove- og hvilereder, der ligesom ynglereder kan være anbragt dybt nede i jorden eller i et muldskud, som er betydeligt større end de øvrige. Muldvarpen får ét kuld unger om året - normalt allerførst på sommeren. Kuldstørrelsen kan variere en del, men i gennemsnit får hver hun 4 unger. Sidst på sommeren og først på efteråret forlader de unge muldvarpe moderens gangsystem og vandrer rundt for at etablere sig i hver sit selvstændige gangsystem.
Skade
Muldvarpen kan forvolde skade ved sin gravende virksomhed. Er der mange muldskud, kan det forringe græsning og grønthøstning til ensilage, og jorden fra muldskud kan også forvolde skader på landbrugsmaskiner. Muldvarpen skader ikke planter ved at gnave i dem eller fortære dem, men af og til kan den presse planter op. Også i haver kan muldvarpen være generende.
Nytte
Muldvarpen kan dog også gøre nytte med sin graveaktivitet, fordi gangene skaber en bedre gennemluftning af jorden. Af samme årsag er det i skove værdifuldt, at muldvarpen ikke bekæmpes, bortset fra i et smalt bælte langs skovens yderkant op mod dyrkede marker.
Kiratin anbefaler flg. bekæmpelse iværksættes
Der er ikke giftmidler på markedet til brug for private haveejere. I erhvervsmæssig sammenhæng bekæmper Kiratin muldvarpe ved hjælp af giftgas-pellets. De nedlægges i gangene ved hjælp af et specielt rør og udvikler, når de optager fugtighed fra jorden, den meget giftige luftart phosphorbrinte. De er effektive over for muldvarpe, hvorfor de er omfattet i gruppen af ”meget giftige” bekæmpelsesmidler og må derfor kun indkøbes og anvendes af personer, der har gennemgået et særligt kursus arrangeret af Statens Skadedyrlaboratorium. Af sikkerhedsmæssige årsager må disse pellets ikke nedlægges i gangsystemer nærmere end 10 meter fra bygninger, hvor dyr eller mennesker kan opholde sig. Jordtemperaturen skal være 5°C eller mere, for at disse pellets er tilstrækkeligt effektive.
Fælder
En muldvarpesaks er en speciel fælde beregnet til muldvarpe (men kan også bruges til mosegrise). Ved fangst i en sådan fælde slås dyret ihjel. Brug af fælder kræver ingen særlig tilladelse.
Da der sjældent er mere end 10-12 muldvarpe pr. ha, medmindre det drejer sig om hunner med unger, er muldvarpesakse velegnede til haver og andre mindre arealer.
Muldvarpe er normalt ikke svære at fange i sakse, der kan købes hos Kiratin. Ved at stikke en pind eller en stok ned i jorden i eller ved siden af et frisk skud findes muldvarpens gang. Med en planteske graves et hul ned til gangen netop så stort, at der er plads til at anbringe saksen, efter at hullet er renset for eventuel løs jord. Saksen stilles således, at muldvarpen støder mod udløserpladen, når den passerer gennem gangen. Udløserpladen skal anbringes således, at det kræver mindst mulig påvirkning at få fælden til at smække.
Nogle muldvarpejægere foretrækker at lade saksen stå frit i hullet med en spand eller en urtepotte over. Dette kan dog være besværligt, selv når man blot skal sætte et ringe antal sakse. Det er lige så effektivt at gendanne gangen omkring saksen med f.eks. en græstørv eller lidt fast sammenhængende jord oven på saksen som vist på tegningen. Har man aldrig før prøvet at fange muldvarpe med saks, må man ofte regne med at skulle øve sig lidt, inden det lykkes.
Uanset metode kan man ved bekæmpelse i august og september, når de unge muldvarpe vandrer omkring, ofte opleve, at et bekæmpet areal hurtigt invaderes af andre muldvarpe.
Opsætning af lyd apparater i områder med muldvarpe kan ikke anbefales. Ildelugtende stoffer, som f.eks. mølkugler, har ingen virkning, ud over at muldvarpen graver en ny gang og lukker af for den ubehagelige lugt. Anvendelse af karbid og opfyldning af gangene med vand kan heller ikke anbefales. I nogle tilfælde kan man have udbytte af at lede udstødningsgas fra en bil, traktor, motorplæneklipper eller lignende ned i gangene, men metoden er usikker.
Mosegrisen
Mosegrisens virksomhed kan let forveksles med muldvarpens. De findes ofte de samme steder, og det har endda vist sig, at muldvarpen undertiden kan benytte et forladt mosegrise-gangsystem og omvendt. Mosegrisen hører til gnaverne, og i modsætning til muldvarpen lever den udelukkende af planteføde. Begge arter laver muldskud, hvis antal afhænger af jordens beskaffenhed, men er der i sommerhalvåret åbne huller mellem skuddene, kan man gå ud fra, at det drejer sig om mosegrise, idet de på denne årstid lever af overjordiske, grønne plantedele. Muldvarpen kommer normalt kun op på jordoverfladen om natten altid gennem et skud og når den atter går ned, lukker den gerne hullet efter sig. Gnav på planter i forbindelse med muldskud er et sikkert tegn på, at det er mosegrisen, der er på færd. Muldvarpen kan godt rode en plante så løs, at den går ud, men vil aldrig gnave af den.
Diverse fælder kan købes hos Kiratin.
Kontakt Kiratin på tlf. 70 27 37 88 for professionel behandling eller råd og vejledning.
Kilde: Statens Skadedyrlaboratorium og Kiratin