PrintKiratin foretager bekæmpelse af Borebiller
Ønsker du yderligere vejledning om bekæmpelse af skadedyr er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon 70 27 37 88 eller bliv ringet op ved at klikke her.Borebiller
Om borebiller
Den almindelige borebille (Anobium punctatum) kaldes også for træorm, og der er spor efter den i de fleste ældre huse her i landet. Den voksne borebille er 3-5 mm lang, den er brun og har punktstriber på dækvingerne.
Hyppigst sker klækningen fra sidst i juni og til begyndelsen af juli. Billerne lever kun et par uger. De kravler rundt på det træ, hvor de er klækket fra, men kan også flyve, og ofte havner de i stort antal i vindueskarmene. Borebillerne lever også udendørs, i plankeværker, stolper og andet træværk, hvor fugtigheden i træet er tilstrækkelig høj.
Æglægning
Kort efter klækningen parrer billerne sig, ofte i hunnens flyvehul. Hver hun kan lægge 20-60 æg. De lægges aldrig frit på glatte flader, men beskyttet i revner på ujævnt træ eller inden for flyvehullerne. Iøvrigt foretrækkes steder med forholdsvis høj luftfugtighed til æglægning. De hvidlige æg er forsynet med en klæbesubstans og sidder godt fast.
Larverne
Æggene klækkes efter 3-4 ugers forløb, og de små, larver gnaver sig ind i træet. Efterhånden som de gnaver sig frem, efterlader de det fordøjede træ i gangen bag sig som tætpakket boremel, der består af små aflange ekskrementboller. Efterhånden som larverne vokser, udvides gangene, og de bliver nødt til at gnave gennem årringene, så gangene får det karakteristiske, labyrintagtige forløb. Det svage drys af boremel, som lejlighedsvis ses, fremkommer ved, at larverne passerer et gammelt flyvehul, så boremelet drysser ud af træet.
Den hvide, krumbøjede larve bliver 5-6 mm lang. Uden for gangen bevæger larven sig meget ubehjælpsomt, og den kan således ikke vandre fra f.eks. et møbel til et andet. Larvernes udvikling tager 4 til 8 år, eventuelt mere, afhængig af temperatur og fugtighed samt af træets egenskaber. Hurtigst går udviklingen i splint af fyr, pil eller hassel. Den gunstigste temperatur for udviklingen ligger ved 22-23° C, og over 28° C tåler de ikke i længere tid. Derimod klarer de sig godt ved lavere temperaturer, idet udviklingen blot går langsommere og standser helt omkring 14° C. Luftfugtigheden, og derved træets vandindhold, er afgørende for larvernes trivsel. Udviklingen går hurtigst i træ med et vandindhold på ca. 30% svarende til en relativ luftfugtighed på 100%, og falder vandindholdet til under 11%, går den helt i stå. Det er forklaringen på, at borebillerne ikke kan leve i et almindeligt stueklima. Træ i helårsopvarmede rum indeholder nemlig kun 6-10% vand. Man finder derimod ofte kraftige angreb f.eks. i træværk og inventar i køkkener og kælderrum, udhuse og stalde, på tørrelofter - og i kirker. I stuer kan fodpaneler, træværk og møbler nær kolde og fugtige vægge være særligt udsatte.
Borebillelarverne kan leve og udvikle sig i praktisk talt al slags træ, både løvtræ og nåletræ. De kan leve i krydsfiner, og også træfiberplader, både de hårde og de bløde, der anvendes til isolering, kan være kost og logi for borebiller. Ting flettet af pilevidjer, såsom kurvekufferter og vaskekurve, er meget yndede. Ja, selv papir kan borebillerne trives i. Bogorm er borebillelarver, der laver deres gange tværs gennem bind og blade af bøger, der opbevares fugtigt og ikke bruges i lange tider. Den skade, borebillerne forvolder, behøver næppe større omtale. Som regel skrider angrebet dog langsomt frem, så man kan nå at bekæmpe det i god tid, før tømmerets styrke er nævneværdigt forringet.
Borebillens naturlige fjender
Flere arter af snyltere og rovdyr efterstræber borebillerne og deres larver, og når angreb ofte dør ud af sig selv, kan det skyldes disse naturlige fjenders virksomhed. Nogle snyltehvepse, der nærmest ligner små myrer, lægger deres æg på borebillelarver, og hvepselarverne lever så som snyltere i borebillelarverne. Der er også nogle biller, blandt andet den såkaldte Opilo, der både som larve og voksen ernærer sig af borebiller og deres larver. De jager borebillelarverne i deres gange og må grave sig frem gennem boremelet og på muldvarpemaner skyde det op som små bunker gennem borebillens flyvehuller.
Forebyggelse og bekæmpelse
Da borebillerne er afhængige af høj fugtighed, trives de ikke i moderne, gennemvarme, tørre boliger. Under sådanne omstændigheder dør angreb ud af sig selv. Man kan derfor bremse eller udrydde et angreb ved at anbringe genstande eller møbler i mere tørre omgivelser, ved at øge ventilationen, standse fugtindtrængningen, opvarme eller lignende. Man skal dog være opmærksom på, at det kan blive ved at drysse ud af træet i årevis, efter at borebillerne er døde, så den sikreste måde at afgøre, om et angreb er levende, er at se, om der kommer flere huller. Borebiller kan angribe mange forskellige former for anvendt træ, og bekæmpelsesmetoden må afhænge af forholdene. Overfladebehandling med et træbeskyttelsesmiddel, der er godkendt til bekæmpelse af borebiller, er den mest anvendelige metode, og der findes en række præparater specielt beregnet til formålet. Midlet påføres med pensel eller sprøjte i 2 til 3 omgange, indtil den angivne dosis er nået. Drejer det sig om mindre, malede ting kan man eventuelt benytte en injektionssprøjte til at få væsken ind igennem hullerne. Det kan være nødvendigt at behandle én gang årligt, helst lige før flyvetiden (altså i maj) i flere år i træk. Er der tale om større mængder tømmer, kan man sprøjte specialpræparaterne på med rygsprøjte. Petroleum er et meget anvendt middel mod borebiller, men det er ikke effektivt, hvis man ikke ligefrem kan drukne larverne i det, og det har ingen beskyttende langtidsvirkning. Teoretisk kan bekæmpelse i loftstømmer også ske ved varmebehandling, men det må i de allerfleste tilfælde opgives af økonomiske grunde, når det gælder et almindeligt parcelhus. For at give beskyttelse mod nye angreb kræves supplerende sprøjtning med et af de før nævnte flydende midler. Varmebehandling i en ovn, i en sauna eller i tørrestue hos en snedker er også en god metode forudsat, at de angrebne ting kan tåle det. Borebiller tåler ikke at blive udsat for 55° C, så her må man skønne, hvor megen varme der skal til. Bekæmpelse ved hjælp af varme kan ske ved temperaturer ned til 46° C, men behandlingstiden må da forlænges til 2½ time. Hertil må lægges tid til at gennemvarme genstanden. Drejer det sig om værdifulde genstande med bemaling eller forgyldning, må man søge sagkyndig rådgivning. I mindre genstande kan et angreb af borebiller standses ved at tage genstanden direkte fra stuetemperatur og anbringe den et par døgn i en dybfryser.
Kontakt Kiratin på tlf. 70 27 37 88 for professionel behandling eller råd og vejledning.
Kilde: Statens Skadedyrlaboratorium og Kiratin